KIWI i Faxe Ladeplads åbnede lørdag morgen
Faxe Ladeplads: November 2015 i Faxe Ladeplads vil nok gå over i nyere tids historie.
Det er i hvert fald længe siden, at der er åbnet tre forretninger – på til sammen 1.079 kvadratmeter, – på bare én måned.
Fredag 13. november gjorde en ægte pølsevogn sin entré, på Super Brugsens parkeringsplads. Der gik ikke mange minutter efter åbningen, før de første kunder indfandt sig. Indehaver Heidi Pedersen fortæller, at hun stort set ikke har siddet ned siden åbningen.
Læs også: Ny pølsevogn åbner ved SuperBrugsen
En lille og effektiv ‘Café Fodkold’ på bare fire kvadratmeter, som er svær at gå uden om.
Mandag 23. november åbnede ‘Butik Hjerteblomst’ i ‘hjertet’ af Faxe Ladeplads, i nye lokaler på hjørnet af Faxevej og Hovedgaden (ved siden af Statoil). En blomsterforretning som emmer af kreativitet, dufte, nips, finurlige ting og sager samt kvalitet.
Læs også: Butik Hjerteblomsten flytter og udvider
Gitte Frederiksen (indehaver) og hendes personale har nærmest på rekordtid, forvandlet de tomme lokaler til en sand kreativ perle, på 75 kvadratmeter.
En blomsterforretning der kan levere alt hvad ‘hjertet’ kan begære.
Lørdag 28. november klokken 08.00 kunne discountkæden KIWI ‘endelig’ åbne dørene for første gang på Postvej.
1000 kvadratmeter helt ny discountbutik, med toptunet og smilende personale.
Læs også: Nu åbner KIWI på Postvej i Faxe Ladeplads
– Alle tre forretninger ønskes hjerteligt velkommen til byen. – og al’ mulig lykke og succes fremover, skriver Claus Berg.
Fotos: Claus Berg.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer