Teestrup

Klar-Parat-Dyrskue hos Teestrup 4H

boern_og_dyr_2013_3

Teestrup: Teestrup 4H inviterer til Klar-Parat-Dyrskue om de mange spændende aktiviteter på Børn & Dyr på Bregentved

Lørdag den 26. april inviterer Teestrup 4H til ”Klar-Parat-Dyrskue” hvor du kan høre om de mange spændende aktiviteter du og dit kæledyr kan deltage i på Børn & Dyr på Bregentved og møde mange andre, som også skal med på sommerens dyrskuer.

Har du, eller kan du låne en kanin, hest, marsvin, kalv, hund eller andet kæledyr, så kan du udstille det på børnedyrskuet Børn & Dyr på Bregentved. Du kan deltage i hele dyrskuet fra fredag til søndag, hvor du også overnatter på dyrskuet sammen med de øvrige deltagere, eller du kan vælge kun at deltage om lørdagen.

Denne dag vil du få information om, hvad det vil sige at udstille på et dyrskue, hvordan man fremstiller sit dyr for dommere og meget mere. På Børn & Dyr på Bregentved betyder race og udseende på de udstillede dyr ikke noget. Din viden, præsentation og omgang med dit dyr er det vigtigste.

Det koster 50 kroner at deltage i ”Klar-Parat-Dyrskue”, og tilmelding skal ske til L.toftebak@gmail.com senest den 20. april 2014.

Vil du vide mere, kan du kontakte Christina Thorvøe Andersen på Christina.andersen1976@gmail.com eller på telefon 2294 9713.

Alle børn og unge kan udstille deres kæledyr på børnedyrskuet Børn & Dyr på Bregentved den 28. – 29. juni 2014, man behøver ikke at være medlem af 4H. Læs mere om Børn & Dyr på Bregentved på www.bornogdyr.dk.

Teestrup 4H inviterer til ”Klar-Parat-Dyrskue” lørdag den 26. april fra klokken 9 til 15 på Teestrup 4H gård, Teestrup Bygade 52, 4690 Haslev.

Kommentarer