Klassisk koncert på Faxe Musikskole 12. maj
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/04/kammerensemble.jpg)
Haslev: Faxe Musikskole inviterer til en meget flot aften i selskab med eleverne fra Talentakademi Storstrøm
Mandag den 12. maj danner Faxe Musikskole rammen om en koncert med eleverne fra Talentakademi Storstrøm. Talentakademi Storstrøm er et samarbejde mellem Storstrøms Kammerensemble og de 5 kommunale musikskoler i Faxe, Vordingborg, Næstved, Lolland og Guldborgsund. Akademiet har i øjeblikket 14 elever i alderen 13 til 19 år.
De dygtige elever spiller en række kammermusikalske indslag af Mozart, Duncan og Haydn, som de har arbejdet med de sidste måneder under kyndig instruktion af musikerne fra Storstrøms Kammerensemble.
Et særligt indslag er to satser af Manuel de Fallas: ”El Amor Brujo” , arrangeret af Loic Destremau, der er tidligere elev på akademiet. Satserne bliver dirigeret af Piotr Zelazny fra Storstrøms Kammerensemble.
Der er gratis adgang.
Koncerten finder sted mandag den 12. maj klokken 19.00 på Faxe Musikskole, Præstevænget 23, 4690 Haslev
Kommentarer