Klatrehallen på Camp Adventure indviet tirsdag
Haslev: Borgmesteren åbnede tirsdag morgen karabinhagen for en ny klatrehal på Camp Adventure, Brødebækgård i Haslev
Tirsdag den 3. juni klokken 7:30 mødte folk op til rundstykker og morgenkaffe og den officielle indvielse af en ny klatrehal på Camp Adventure, Brødebækgård i Haslev.
Faxe Klatreklubs formand Søren Carlsen, fortalte om de muligheder der er omkring klatrevæggen, som ikke blot fysisk aktivitet og klatring men også undervisning og naturlære i de omkring liggende omgivelser. Noget Jacob FarnHolz fra Møllevangskolen kan nikke ja til, da der netop er indgået en aftale mellem Faxe Klatreklub og Midtskolen, således at skolens idrætselever nu kan benytte den 250 kvm store klatrevæg.
Inden de fremmødte gik op til selve klatrehallen for at lade Borgmester Knud Erik Hansen klippe snoren – eller åbne karabinhagen – fortalte Jens Risom fra Gisselfeld Kloster om områdets historie.
Borgmesterens tale handlede især om vigtigheden af at have faciliteter som Camp Adventure og en klatreklub som kan være trækplastre for turister og besøgende, og selvfølgelig også den mulighed der nu er for Faxe kommunes borgere. Yderligere blev aftalen mellem Møllevangskolen og Faxe Klatreklub rost, som et skridt i den rigtige retning set i lyset af den nye folkeskolereform som træder i kraft fra august. Borgmesteren ser klatrehallen som et positivt udtryk for brugen af ældre steder i Faxe, da klatrehallen ligger i en renoveret og istandsat kostald der nu kan facilitere en modernefritidsaktivitet. Til sidst blev de mange aktører takket; Jens Risom fra Gisselfeld Kloster, Jesper Mathiesen fra Camp Adventure som det ihærdige ”duracell” batteri der aldrig giver op, kommunens medarbejdere fra Center for Kultur og Fritid og folkene bag Faxe Klatreklub.
Efter talen blev selve klatrehallen inspiceret og både Jens Risom, Knud Erik Hansen og et par friske børn fik sig en hurtig klatretur op af væggen.
Faxe Klatreklub har nu en velfungerende og toptunet klatrevæg for dens medlemmer og samtidig en hjemmeside hvor interesserede klatrere og nybegyndere man kan melde sig ind: http://faxeklatreklub.dk
Kommentarer