Haslev

Klaverkoncert i Haslev Kirke på mandag

Haslev: Mandag den 27. februar kl. 19.30 er der Wellnesskoncert i Haslev Kirke med Michael Strøyer Christophersen på klaver

Michael Strøyer Christophersen har før givet en såkaldt wellnesskoncert i Haslev Kirke. Det var en meget intens musikoplevelse. Der har siden været et stort ønske om en gentagelse. Opskriften er cirka en times stille klavermusik over dels velkendte melodier, dels musik af Michael selv.

Koncerten afsluttes med en lille håndfuld sange, som kirkens ungdomskor synger med Michael som akkompagnatør. Har man lyst, kan man lægge sig på en madras i koret.

Koncerten foregår i mørke, da 53-årige Michael Strøyer Christophersen, der er organist ved kirkerne i Ørum, Viskum og Vejrum, har været blind i 25 år.

Der er gratis adgang, men der samles ind til Dansk Europamissions arbejde blandt blinde piger i Lahore, Pakistan.

Wellnesskoncerten foregår mandag den 27. februar kl. 19.30 i Haslev Kirke

Kommentarer