KLF afholder Sommerstævne i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/haslev_kirke_6-620x380.jpg)
Haslev: KLF, Kirke og Medier’s netværk Øresund inviterer alle der har lyst til sommerstævne i Haslev Kirke og Kirkehus.
Søndag den 28. august afholder KLF, Kirke og Medier’s netværk Øresund sommerstævne i Haslev Kirke og Kirkehus.
Man begynder med gudstjeneste i Haslev Kirke klokken 10.30, hvor sognepræst Ole Bjerglund Thomsen prædiker. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og klokken 12.00 er der frokost i Kirkehuset.
Selve sommerstævnet begynder klokken 13.00 med at Jørgen Skov fortæller lidt om Haslev og omegn. Derefter taler etikchef i DR, Inger Bacher. Der vil være musikalsk indslag, ligesom der også er kaffe og lagkage. Arrangementet afsluttes med lidt nyheder fra foreningen. Afslutning cirka klokken 16.00.
Disse sommerstævner i netværk Øresund, hvor man mødes fra hele Sjælland, Lolland og Falster, plejer at tiltrække mange medlemmer af foreningen, men alle – også ikke medlemmer – er velkomne.
Det koster 125 kroner at deltage og bindende tilmelding skal ske til Vilfred Hansen på telefon 5639 8353 eller e-mail til vshansen@privat.dk
Eller til Bendt Hansen på telefon 5639 8507 eller e-mail: bendt.hansen@dalbynet.dk senest den 10. august.
Foreningen blev stiftet i 1926 under navnet ’Kristelig Lytterforening’. Da fjernsynet kom til Danmark, ændredes navnet til ’Kristelig Lytter- og Fjernseerforening’ – heraf KLF.
Kommentarer