KLF inviterer på sommertur til Kalundborg og Reersø
Dalby: KLF, Kirke og Medier inviterer alle interesserede på sommertur til ”en anden side” af Sjælland
Onsdag den 11. juni arrangerer KLF, Kirke og Medier for Dalby, Rønne og Faxe en sommerudflugt til et hjørne af Sjælland, hvor mange måske ikke kommer så tit.
Sidste år måtte KLF, Kirke og Medier i Dalby, Rønnede og Faxe aflyse den planlagte sommertur til Kalundborg og Reersø på grund af manglende tilslutning.
– De, der havde tilmeldt sig var meget skuffede, og derfor forsøger vi igen i år, så ser vi, om interessen er større, siger Bendt Hansen fra KLF, Kirke og Medier.
Turen foregår med bus fra Haslev, Rønnede, Faxe og Dalby og går til Kalundborg og derfra videre til Reersø.
For at gøre turen så billig som muligt, medbringer man selv sin frokost, mens foreningen byder på eftermiddagskaffen. Turen starter om formiddagen og varer til sidst på eftermiddagen. Endelig plan for bussens opsamlingssteder afhænger af hvor mange, der melder sig.
Turen gennemføres, hvis der er mindst 30 deltagere.
Alle kan deltage.
Prisen for medlemmer er 175 kroner. Gæster skal betalt 225 kroner.
Yderligere oplysninger samt tilmelding senest søndag den 1. juni til Bendt Hansen på telefon 5639 8507
Kommentarer