Dalby

Kloak-borgermødet i Dalby flyttet pga valget

Dalby: Faxe Forsynings orienteringsmøde for borgerne i Dalby, der var planlagt til torsdag d. 15. september, er blevet flyttet til tirsdag d. 20. september, på grund af valget

Faxe Forsyning, der har inviteret borgerne i Dalby til et nyt orienteringsmøde i Dalby Forsamlingshus, om problemerne med byens kloakker, har flyttet mødet til tirsdag d. 20. september 2011 klokken 19-21.

På borgermødet vil Faxe Forsyning fortælle om de foreløbige resultater af undersøgelserne af store dele af kloaknettet i Dalby samt orientere om hvilke udbedringsarbejder og yderligere undersøgelser der kan forventes.

De indledende undersøgelser har blandt andet vist at kloakrørene ved regnskyl bliver fyldt med regnvand samt at noget af vandet kan køre i ring og derfor aldrig når frem til rensningsanlægget.

Faxe Forsyning har afsat 7,7 mio kr. til at fjerne driftsproblemerne og optimere kloaksystemet.

 

Kommentarer