’Klovnemaler’ giver gode råd i HUSET – igen
Sidst billedkunstner Yvonne Anette Nielsen besøgte malergruppen for billedkunst var interessen overvældende stor, så flere fik ikke mulighed for at deltage.
Onsdag den 15. november fra klokken 11.00 til 15.00 kommer Yvonne Nielsen på besøg, som frivillig instruktør og gir gode råd og ideer om det, at male med akryl på lærred, i Kulturhus ’Huset’ på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Yvonne Nielsen har malet siden hun var 17 år, og har malet Klovne i cirka 30 år. Hun bruger maleriet, som en slags terapi for sjælen efter en hård dag. Yvonne Nielsen maler både mennesker, dyr og abstrakt, men klovne står hendes hjerte nærmest.
Yvonne Nielsen har udstillet flere steder, blandt andet på Cirkusmuseet i Hvidovre og i Cirkusbygningen i KBH, hvor der fast hænger 8-10 af hendes store malerier.
– Sidst Yvonne Nielsen besøgte billedkunst, malede hun et portræt at klovnen Charlie Rivel, mens deltagerne sad og så på. Dette var til stor morskab for både kunstner og deltager, og bagefter hjalp hun deltagerne med tips og ideer. Hvad hun vælger, at gøre denne gang vides ikke, det må man selv komme og se – siger Janne E. tovholder for billedkunst.
– Så har man lyst til at se eller gense nogle af Yvonne Nielsen flotte malerier og lære lidt af hendes store kunnen, møder man bare op og får fire hyggelige timer i selskab med denne fremragende billedkunstner.
– Kunne du tænke dig, at få gode tips og teknikker til selv, at male en klovn eller bare male et ansigt, så kom ned i Kulturhus ’Huset’.
Alle er velkommen og man skal ikke være medlem af malergruppen eller BEF for at deltage. Husk at medbringe materialer, hvis man vil tegne/male et billede.
Det koster 50 kroner at deltage inklusive kaffe og the og man møder bare op mellem klokken 11.00 og 15.00, hvor billedkunstner Yvonne Nielsen vil være til stede.
Kommentarer