Haslev

Klovnen Tulles Juleshow er for længst overtegnet

Se billedserie

70 børn har tilmeldt sig til Klovnen Tulle’s julearrangement i Haslev Kirkes lokaler.

Lørdag den 2. december fra klokken 14 til 17 afholder Klovnen Tulle sit populære julearrangement i Haslev Kirkes lokaler for fjerde gang.

Der vil være kager bagt af frivillige, æbleskiver bagt af Paraplyen i Haslev, boller og kakao fra byens fedeste bager. Og muligvis også sodavand til børnene og kaffe/the til forældrene. Derefter kommer Tulle og laver sit juleshow og når hun er færdig, hjælper alle børnene med at råbe på julemanden. Så danses der om juletræet og julemanden deler godteposer ud. Til sidst deler Tulle julegaver ud til alle børn under 18 og klokken 17.00 slutter julearrangementet.

– Mit arrangement er for familier som har det svært af den ene eller anden grund. Da jeg startede for fire år siden var der 45 børn med forældre og jeg har allerede måtte stoppe tilmeldingen for i år, da jeg har 70 børn tilmeldt, fortæller Karen, der gemmer sig inde i klovnen Tulle.

– Da jeg ikke er sikker på, at jeg kan nå at få fundet gaver til flere børn, tør jeg ikke at sige ja til flere familier også selvom jeg ved, at der er flere som gerne vil deltage.

– Handelslivet i Haslev er rigtig søde til at donere gaver, men der er stadig lang vej før jeg er i mål.

Hvis man skulle have lyst til at støtte arrangementet, med for eksempel slik, julegaver (gerne gode brugte) eller penge kan man kontakte Klovnen Tulle på e-mail klovnen4690@gmail.com på telefon 42 60 10 44 eller i Klovnen Tulles Legetøj i Jernbanegade 31 i Haslev.

– Det er en utrolig dejlig dag og alle som er med, om det er frivillige, Tulle eller familierne, så er de enige om, at vi kommer igen næste år.

– I gennem alle årene har jeg haft et fantastisk samarbejde med kirken som er så søde at stille lokaler og juletræ til rådighed, afslutter Klovnen Tulle.

De sidste to år har Klovnen Tulle desuden samarbejdet med Red Barnet’s lokale afdeling som også deltager med familier som er henvist fra sagsbehandler i kommunen.

Kommentarer