Haslev

Klubmesterskab 2013/2014 for Haslev Svømmeklub

haslev_svoem_2014_1

Haslev: 49 svømmere, hvoraf 13 var fra svømmeskolen, deltog i Haslev Svømmeklubs klubmesterskab lørdag den 8 marts. 

Der blev svømmet rigtigt stærkt, hvilket gav nogle spændende løb og masser af personlige rekorder.

For at blive svømmeskolemester skal man deltage i 4 løb, 25m fri, 25m ryg, 50m fri og 50m ryg og svømmeskolemesteren bliver den der klarer sig bedst sammenlagt. Der blev fundet 4 svømmeskolemestre.

  • I aldersgruppen 0-8 år for piger, blev svømmeskolemesteren Caroline Wichmann Larsen.
  • I aldersgruppen 9-12 år for piger, blev det til en sammenlagt sejr til Sofie Nielsen.
  • Hos drengene blev det Hjalte Møller i aldersgruppen 0-8 år.
  • I gruppen 9-12 år var det Anton Bjerring, der svømmede så stærkt at han nu kan kalde sig svømmeskolemester.

For talent og konkurrenceholdene blev der også fundet nogle dygtige svømmere, der nu kan kalde sig klubmester. De skulle stille op i 3 løb, hvor ingen af dem måtte være i den samme disciplin, og for K-svømmerne ej heller den samme distance. I hver løb tildeles svømmerne et antal point der er udregnet med udgangspunkt i de gældende verdensrekorder. Den med flest point bliver klubmester.

Følgende svømmere kan nu kalde sig klubmestre:

  • Piger 0-9 år – Petrine R.E. Sørensen
  • Piger 10 år – Anna Lind Petersen,
  • Piger 11-12 år – Natalie M. Hansen
  • Piger 13-14 år – Iben Flytkjær-Hansen
  • Piger 15-16 år – Emilie Gaál
  • Piger i aldersgruppen 17 år og ældre – Nicole Jensen
  • Drenge 11 år og yngre – Holger Flytkjær-Hansen
  • Drenge 12 år – Frederik Bartels
  • Drenge 13-14 år – Andreas L. Damgaard og Emil Compen (samme antal point)
  • Drenge 15-16 år – Tobias Rasmussen
  • Drenge i aldersgruppen 19 år og ældre – Hjalte Lau Nielsen

Nicole Jensen var desuden den svømmer ved klubmesterskaberne der scorede allerflest point.

Der blev desuden kåret en ”året svømmer”, der i år blev Emil Compen.

Næste store stævne for svømmerne bliver Landsmesterskaberne i Ikast der afholdes i weekenden den 29 og 30 marts. Haslev svømmeklub har i år rigtig mange svømmere med og målsætningen er da også, at der skal hives mange medaljer med hjem.

Skulle nogen have lyst til at starte til svømning kan man se en oversigt over alle holdene på svømmeklubbens hjemmeside. I år varer sæsonen frem til sommerferien, så der er stadig mulighed for at få rørt sig.

Desuden kan man på hjemmesiden læse om den kommende ”Svøm Langt-event”, der løber af stablen i svømmehallen mandag den 7, onsdag den 9, og lørdag den 12. april.

 

Kommentarer