Knallertkører væltet i såsæd i Faxe

Faxe: Tirsdag aften kl. ca. 21 væltede en ung mand på knallert på Ny Strandvej på grund af en stor mængde såsæd på kørebanen.
Søren Nielsen, indsatsleder ved Brand og Redning kom tilfældigt forbi kort efter at den unge mand var væltet på sin knallert på Ny Strandvej.
Årsagen til styrtet var en stor mænge såsæd, der var spildt på kørebanen ud for VUC og på strækningen forbi Faxe Kirke.
– Der var spildt en stor mængte såsæd på kørebanen ved vuc og faxe kirke, og min søn væltede på sin knallert og kom til skade, oplyser René Jensen, der er far til den forulykkede knallertkører til Faxe.nu.
Knallertkøreren fik hurtig hjælp, og Søren Nielsen rekvirerede en fejemaskine fra Park & Vej, der sugede den tabte såsæd op fra kørebanen.
Det er formodentlig en landmand eller en lastbil der har spildt såsæden, men det er endnu ikke afklaret. Landbetjent Henrik Skovbo Schmidt, vil derfor gerne i kontakt med nogen der kender til spildet.
Kommentarer