Kniplinger og papirfly på Haslev Museum
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/10/kniplinger_haslev_museum.jpg)
Haslev: I efterårsferien kan man besøge Haslev Museum og lære at kniple – eller lave papirfly
Mandag og tirsdag står håndarbejdslæreren Jette Bernhøft og flere medhjælpere klar med kniplebrædder, knappenåle og kniplepinde. Traditionen tro rådes børnene til at prøve at kniple noget helt enkelt, fx et bogmærke, hvis de ikke før har prøvet kræfter med det gamle håndarbejde.
Onsdag skal der laves papirfly på museet i Haslev. Erik Rønholt, som er aktuel med en ny bog om ”Papirfly”, vil instruere i fremstilling af forskellige typer papirfly.
Ud fra filosofien at når børn alligevel laver papirfly, så kan de lige så godt lære det ordentligt, vil Erik Rønholt vise forskellige fly fra jetjagere til helikoptere – fly der svæver blidt gennem luften, laver loops eller suser af sted. Flyene bliver selvfølgelig også testet!
Begge arrangementer er for børn fra 7 år og op.
- Kniple-workshop: Mandag den 15. oktober og tirsdag den 16. oktober klokken 13 til 15
- Papirfly-workshop: Onsdag den 17. oktober klokken 11 til 13
Haslev Museum, Frederiksgade 6, 4690 Haslev
Kommentarer