Haslev

Københavnerbande besøgte Bykroen i Haslev i nat

Haslev: Medlemmer af københavnerbanden LTF – Loyal To Family besøgte i nat Bykroen på Jernbanegade i Haslev

Et sted mellem 16 og 20 medlemmer fra LTF – Loyal To Family, en nyopstået bandegruppering fra København, ankom kort før midnat fredag den 5. april til Bykroen i Jernbanegade og de forlod Haslev igen omkring klokken 01.30.

Flere patruljer fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kom og gennemførte en visitation af de mange LTF medlemmer. Men ellers forløb opholdet i Haslev helt stille og roligt. Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne derfor ret hurtigt reducere antallet af patruljevogne i Jernbanegade.

Hvad formålet med besøget i Haslev var, vides ikke, men normalt opholder LTF – Loyal To Family sig primært i det storkøbenhavnske område.

Kommentarer