Af Michael Monberg, Alternativet

De laver mælk fordi de er mødre.

Mælk som en ressource synes ubegrænset i supermarkedernes kølediske; hvid, ren, og klar til konsum. Men bag denne hverdagsvare ligger en realitet, der sjældent overvejes: Køer producerer ikke mælk simpelthen fordi det ligger i deres natur som køer, men fordi de gennemgår en proces drevet af moderskab.

I mælkeindustrien er køer produktionsenheder. Fra det øjeblik de er i stand til at reproducere, bliver de indlejret i et system designet til at maksimere udbyttet. Når en ko føder en kalv, begynder den at producere mælk – et universelt pattedyrsfænomen, der er skabt til at nære nyfødte. I industrien bliver kalven imidlertid hurtigt fjernet for at mælken kan “høstes” til menneskeligt forbrug. Dette er en praksis, der ikke kun fratager kalven dens naturlige ernæring, men også fratager både ko og kalv den dybe, instinktive binding, der normalt ville udvikle sig mellem mor og unge.

Selektiv avl har forvandlet koen til en hyperproduktiv mælkegenerator, hvor naturlige begrænsninger er blevet omgået for profit. Med det følger en række sundhedsmæssige konsekvenser; mastitis, mavesår, og andre lidelser er udbredte. Koens naturlige levetid på op til 20 år reduceres ofte til en brøkdel, da deres kroppe nedbrydes under det konstante pres for at producere.

Det er et koldt, men uundgåeligt faktum: mælkeproduktion er ikke blot en proces, men en påtvunget tilstand. Det er ikke valgfrihed, der driver disse dyr, men en cyklus af tvungen graviditet, adskillelse, og udmattelse.

Som forbrugere bærer vi en del af ansvaret. Markedet drives af efterspørgsel, og hver liter mælk købt er en stemme for at opretholde status quo. Vores valg i supermarkedet har direkte konsekvenser for levende væsener. Dyrenes lidelser er ægte, uanset om vi anerkender dem eller ej. Vores passive deltagelse, vores blinde øje, ændrer ikke deres realiteter.

Det er ikke nok at forbedre betingelserne under hvilke de lever; det fundamentale dilemma forbliver. Vi står over for et moralsk krydspunkt, hvor vi må overveje, om det er retfærdigt at berøve et andet væsen for dets grundlæggende ret til moderskab og et naturligt liv, blot for vores ernæringsmæssige præferencer – som kan opfyldes på utallige andre måder.

Det er på tide at genoverveje vores valg og dets indflydelse. Det er på tide at anerkende, at mælk ikke er en simpel vare, men resultatet af en dyb og kompleks biologisk proces, indlejret i livets cyklus. Når vi vælger at konsumere mælk, vælger vi ikke kun et produkt, men også de konsekvenser for andre levende væsener, der følger med det. Og i dette valg ligger en tung byrde af ansvar.