Kørte 100 km/t på Bråbyvej onsdag
Haslev: 102 fartsyndere blev onsdag fotograferet af en af færdselspolitiets fotovogne på skolevejen Bråbyvej i Haslev.
Onsdag den 15. juni mellem klokken 6.21 og 11.48 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på skolevejen Bråbyvej i Haslev. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.
Det var der 103 ud af i alt 447 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. 20 af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 100 kilometer i timne. Det medfører en betinget frakendelse af kørekortet.
Kommentarer