Kørte 125 km/t på Køgevej i Haslev
Fem fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en bestilt færdselskontrol på Køgevej i Haslev.
Mandag den 18. september mellem klokken 13.30 og 20 var færdselspolitiet på en bestilt færdselskontrol på Køgevej i Haslev. Her må man højst køre 80 kilometer i timen.
Det var der 87 ud af i alt 1.535 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Fem af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 125 kilometer i timen.
Besøget skyldtes at en borger havde bestilt en færdselskontrol via politiets hjemmeside www.bestilenfærdselskontrol.dk.
Kommentarer