Faxe by

Kørte 126 km/t på Køgevej ved Faxe onsdag formiddag

Faxe: 42 fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Køgevej i Faxe onsdag formiddag.

Onsdag den 22. juni mellem klokken 6.17 og 11.20 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej ved Faxe. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.

Det var der 214 ud af i alt 813 kontrollerede bilister der ikke overholdt. 42 af dem kan se frem til et klip i kørekortet og fire kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 126 kilometer i timen, hvilket medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Ubetinget frakendelse af kørekortet

Ved en ubetinget frakendelse af kørekortet skal kørekortet indleveres og man mister retten til at køre bil i periode. Hvor lang perioden er, afhænger af overtrædelsens karakter samt rettens afgørelse, men er normalt minimum 6 måneder. For at få kørekortet tilbage skal man (efter førnævnte periodes udløb) påny bestå en teoriprøve samt en køreprøve.

Når man får tilbageleveret kørekortet, er man på såkaldt “prøvetid”. I prøvetiden risikerer man højere straffe, hvis man overtræder færdselsloven. Prøvetiden afgøres af retten og er normalt minimum 3 år.

Man får en ubetinget frakendelse af kørekortet:

  • Ved en overskridelse på 100% (dog minimum 100 km/t)
  • Ved spirituskørsel med en promille på over 1,20
  • Hvis man har fået en betinget frakendelse af kørekortet og har overtrådt færdelsloven i prøvetiden
  • Hvis man har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet og har overtrådt færdelsloven inden for 5 år efter frakendelsen
  • Hvis man har fået kørselsforbud og har overtrådt færdelsloven inden for 3 år efter pålæggelse af kørselsforbuddet

Der er dog flere overtrædelser, der kan resultere i frakendelse af kørekortet. Det komplette regelsæt kan læses på Politiets hjemmeside.

Kommentarer