Faxe by

Kørte 143 km/t på Køgevej ved Faxe

En fartsynder mistede tirsdag kørekortet på Køgevej ved Faxe. Blev målt til at køre 143 kilometer i timen.

Tirsdag den 13. december mellem klokken 10.40 og 17.00 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej ved Faxe. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.

Det var der 116 af i alt 1.008 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. 17 af dem kan se frem til at klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 143 kilometer i timen, hvilket medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Kommentarer