Faxe by

Kørte 146 km/t på Køgevej ved Faxe tirsdag

Faxe: 232 fartsyndere blev blitzet af en af færdselspolitiets fotovogne, der var på besøg på Køgevej ved Faxe, tirsdag.

Tirsdag den 6. september mellem klokken 6.21og 11.36 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Køgevej ved Faxe. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.

Det var der 232 ud af i alt 835 kontrollerede trafikanter, der ikke overholdt. 39 af dem kan se frem til at klip i kørekortet og 10 står til betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 146 kilometer i timen hvilket betyder en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Kommentarer