Kørte 193 km/t på Sydmotorvejen ved Haslev
Haslev: 11 fartsyndere står til at miste kørekortet efter en fotovogns besøg på Sydmotorvejen ved Haslev natten til lørdag.
Fra fredag den 22. juli klokken 23.12 og lørdag morgen klokken 05:12 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Sydmotorvejen ved Haslev. Her må man højst køre 130 kilometer i timen.
Det var der 67 ud af i alt 1.159 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. 11 af dem kan se frem til betingede frakendelser af kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 193 kilometer i timen.
Kommentarer