Kørte 198 km/t på Sydmotorvejen ved Haslev
To fartsyndere skal op til en ny køreprøve efter en fotovogns besøg på Sydmotorvejen ved Haslev tirsdag.
Tirsdag den 6. februar mellem klokken 10.25 og 12.06 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Sydmotorvejen ved Haslev. Her må man højst køre 130 kilometer i timen.
Det var der 13 ud af i alt 1.129 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. To af dem står til en betinget frakendelse af kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 198 kilometer i timen.
Kommentarer