Kørte 73 kilometer i timen på Moltkesvej i Haslev
Haslev: 21 fartsyndere blev onsdag blitzet af en af politiets fotovogne på Moltkesvej i Haslev.
Onsdag den 31. august mellem klokken 11.35 og 14.01 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Moltkesvej i Haslev. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.
Det var der 21 ud af i alt 240 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 73 kilometer i timen.
Kommentarer