Rønnede

Kørte 86 km/t på Faxevej i Rønnede

En fartsynder skal til ny køreprøve og fem kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Faxevej i Rønnede.

Tirsdag den 5. december mellem klokken 9.40 og 11.45 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Faxevej i Rønnede. Her må man kun køre 50 kilometer i timen.

Det var der 40 ud af i alt 493 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Fem af dem kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 86 kilometer i timen, hvilket medfører en betinget frakendelse af kørekortet.

Kommentarer