Kørte 94 km/t på Køgevej i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/04/fartkontrol.jpg)
Otte fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Køgevej i Haslev.
Mandag den 12. december mellem klokken 13.35 og 19.50 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej i Haslev. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.
Det var der 59 ud af i alt 1.552 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Otte af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 94 kilometer i timen.
Kommentarer