Vemmetofte

Kørte 94 km/t på Vemmetoftevej

En fartsynder kan se frem til en ny køreprøve efter en fotovogns besøg på Vemmetoftevej mandag.

Mandag den 6. februar mellem klokken 14.30 og 20.00 var færdselspolitiet på en såkaldt bestilt færdselskontrol på Vemmetoftevej ved Faxe. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.

Det var der 23 ud af alt 134 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Fem af dem kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 94 kilometer i timen, hvilket medfører en betinget frakendelse af kørekortet.

Besøget skyldtes at en borger havde bestilt en færdselskontrol via Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis hjemmeside på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

Kommentarer