Dalby

Kørte 97 km/t på Vordingborgvej i Dalby

To fartsyndere skal op til nye køreprøver efter en fotovogns besøg på Vordingborgvej i Dalby tirsdag.

Tirsdag den 4. juli mellem klokken 13.45 og 20 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Vordingborgvej i Dalby. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.

Det var der 96 ud af i alt 1.012 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. To af dem står til betingede frakendelser af kørekortet og 11 kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 97 kilometer i timen.

Kommentarer