Kørte 98 km/t på Moltkesvej i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/02/Politiets_fartkontrol_bil.jpg)
Haslev: Kun 6 ud af 562 kørte for hurtigt på Moltkesvej mandag, men hele tre af dem står til et klip I kørekortet.
Mandag den 16. februar mellem klokken 11:08 og 16:21 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Moltkesvej i Haslev. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.
Det var der kun seks ud af 562 kontrollerede bilister der ikke overholdt og tre af dem står til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 98 kilometer i timen.
Kommentarer