Kom med til babysalmesang i Faxe Kirke
Faxe: Sognepræst Kirsten Kjær Ohms inviterer i samarbejde med Agnes Bjerregaard til babysalmesang for de 0-1-årige i Faxe Kirke.
Der er babysalmesang for de 0-1-årige i Faxe Kirke. Undervisningen begynder onsdag den 11. marts og fortsætter frem til onsdag den 6. maj. Hver gang fra klokken 9.45 til 10.30, dog med en lille pause i påskeugen, hvor mange har ferie.
Sognepræst Kirsten Kjær Ohms fortæller, at det er Agnes Bjerregaard, som allerede har undervist mange babysalmesangs-hold i Faxe og på Stevns, der står for undervisningen.
Agnes ses her på et billede af lidt ældre dato sammen med en flok glade børn og deres mødre.
Sognepræst Kirsten Kjær Ohms fortæller, at ganske vist ser kirken lidt anderledes ud efter restaureringen, men hun tror at både små og store vil glæde sig over lyset og farver og ikke mindst gulvvarmen.
Undervisningen er gratis, men det vil være rart med en tilmelding til kordegn Stig Laursen på sla@km.dk eller 56 71 35 52.
Kommentarer