Kommunen afholder kurser for kommende forældre

Faxe Kommune: Sundhedsplejen i Faxe kommune afholder to forældrekurser til efteråret, for alle kommende forældre
Faxe kommunes sundhedspleje er igen klar med “Klar til Barn – kursus” for alle kommende forældre – både fædre og mødre. Der starter kurser i september og igen i november og de passer til forældre, der venter barn i januar, februar, marts eller april 2013.
Hvert kursus forløber over fire gange. Der er masser af inspiration at hente. Deltagerne vil sammen med andre kommende forældre gennemgå et struktureret og spændende kursus der blandt andet giver ideer om, hvor mange forskellige måder, man kan være forældre på. Der vil også være fokus på, hvordan forældre kan reagere hensigtsmæssigt i pressede situationer.
Undervisningen foretages af kompetente fagfolk, der er specielt uddannede til at undervise i at blive klar til at få barn. Der vil være mulighed for at få personlige svar på konkrete spørgsmål.
Kurserne afvikles i samarbejde mellem Faxe Kommune og det boligsociale projekt i Frøgården i Haslev. Er man alene om barnet, kan man vælge at komme alene eller tage en ledsager med.
Tilmelding foretages hos sundhedsplejerske Tina Poulsen på telefon 22 99 99 67. Her kan man også få flere oplysninger.
Kommentarer