Kommunemesterskaber i Petanque i Faxe kommune
Faxe Kommune: Årets kommunemesterskab i Petanque afholdes på petanquebanerne i Faxe Ladeplads.
Søndag den 23. august afholdes der kommunemesterskaber i Petanque i Faxe kommune på Faxe Ladeplads Idrætsforenings petanquebaner på Dannebrogsvej i Faxe Ladeplads.
Det er fjerde gang at der arrangeres kommunemesterskaber. Arrangørerne i Faxe Ladeplads og Dalby Petanqueudvalg håber på at de seneste års succes kan følges op i Faxe Ladeplads i år.
Læs også: Dalby Petanque vandt kommunemesterskabet
Der spilles om vandrepokal skænket af Faxe kommune. Der vil også være præmier til dem, som ikke når helt til tops i placeringerne. Præmierne overrækkes af Rene Tuekær fra Faxe kommune.
Men det er ikke alene placeringen som tæller. Arrangørerne lægger op til en hyggelig spilledag, hvor ikke blot ”klubspillere”, men alle dem som man ved spiller lidt lejlighedsvis på stranden, stier og i baghaven kan komme ud og prøve at spille på en rigtig bane.
Alle som har fast bopæl i Faxe kommune (folkeregisteradresse) og er fyldt 15 år kan deltage. Der dystes i double med fast makker, interesserede skal blot finde en medspiller og tilmelde sig senest mandag den 17. august.
Det koster 50 kroner pr. spiller at deltage i stævnet. Efter den tredje kamp er der frokost. Man kan ved tilmeldingen bestille en platte med fire stykker smørrebrød for 50 kroner. Drikkevarer kaffe og te kan købes til særdeles rimelig priser.
Tilmelding kan foregår til Pehr Hoxer, Faxe Ladeplads på telefon 20 30 30 12 eller e-mail pehrhoxer@hotmail.dk eller til Bent Larsen, Dalby på telefon 56 71 20 12 eller e-mail frede2@ofir.dk.
Indskrivning starter klokken 9:00 og der er spillestart klokken 9:45. Arrangementet forventes afsluttet sidst på eftermiddagen hvor alle har spillet 5 kampe.
Kommunemesterskaberne afholdes søndag den 23. august fra klokken 9:00 på Faxe Ladeplads Idrætsforenings petanquebaner på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads.
Kommentarer