Haslev

Kommunen burger færre penge end forventet

Faxe Kommune bruger ifølge Dansk Arbejdsgiverforening 22 millioner kroner mindre end forventet på permanente ydelser.

Faxe Kommune bruger 20 millioner kroner mindre end forventet på såkaldte ’permanente ydelser’ og 2 millioner kroner mindre end forventet på sygedagpenge. Det viser en opgørelse over nøgletal for beskæftigelsesområdet, udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening. Det skriver faxenyt.dk.

Begrebet ’permanente ydelser dækker over ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.
Til gengæld bruger Faxe Kommune 13 millioner kroner mere end forventet på kontanthjælp, inklusive  revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp.

I opgørelsen er der taget højde for befolkningssammensætningen og arbejdsmarkedsforhold. Alligevel er der store forskelle mellem nabokommuner og kommuner, der minder om hinanden.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening skyldes forskellene, at der er forskel på de kommunale jobcentres indsats og prioriteringer i på beskæftigelsesområdet.

Kommentarer