Kommunen deltager i byggeaffaldsprojekt
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/nedrivning_karise-620x380.jpg)
Et nyt partnerskab mellem København, Kolding og Faxe kommuner og private virksomheder skal skabe nye standarder for genanvendelse af byggeaffald til nybyggerier.
I Danmark genanvendes byggeaffald primært som fyld til støjvolde eller underlag til veje. Det skal et nyt partnerskab mellem København, Kolding og Faxe kommuner og en række private virksomheder nu lave om på.
Det er klyngeorganisationen Clean der har taget initiativet til projektet. De har fået 3,9 mio. kr. fra Grøn Omstillingsfond samt 0.5 mio. kr fra Region Sjælland i støtte til projektet. Partnerne skal i første omgang afprøve nye metoder ved nedrivningen af tre offentlige bygninger, så flest muligt bygningsdele bliver genanvendt. Opgaverne blev sendt i udbud i efteråret. De private virksomheder, der har vundet udbuddet er RGS90, Søndergaard Nedrivning og DJ Miljø & Geoteknik.
Projektet er baseret på en innovativ forretningsmodel, den såkaldte Clean-model, som tager højde for blandt andet affaldets og byggematerialernes renhed. Netop renheden har tidligere været en barriere, som har forhindret genanvendelse af byggeaffald.
I Faxe indgår nedrivningen af en ungdomsklub i projektet. Kolding kommune står overfor at skulle rive en gammel kaserne ned.
De tre kommuner forpligter sig samtidig til at tage et større ansvar for lokal genanvendelse fremover ved at planlægge nedrivninger, så eventuelt byggeaffald i højere grad kan genanvendes i lokale nybyggerier.
For at sikre, at byggeaffald så vidt muligt genanvendes i nærområdet, så ressourceforbruget minimeres, vil det blive opbevaret i ressourcehoteller rundt om i landet. Via en onlibe platform vil kommuner og aktører i byggebranchen kunne få et overblik over, hvilke materialer der er på lager.
– Projektet er en helt ny tilgang til at skabe innovative løsninger på vigtige samfundsudfordringer, som samtidig har et stort eksportpotentiale. Jeg er stolt over, at vi nu har bevist, at modellen fungerer og forhåbentlig vil blive brugt på flere andre områder”, siger Anne Dorthe Josiassen, projektleder og ansvarlig for ’Department, Environment and Smart City’ hos Clean.
Der er høje forventninger til projektet. Håbet er, at det kan bane vejen for en dansk eksportsucces til eksempelvis Kina, der har et særligt højt forbrug af beton til nybyggeri. Alene de sidste tre år har Kina brugt mere beton, end USA gjorde i hele det 20. århundred
Kommentarer