Samfund

Kommunen til møde med telebranchens rejsehold

Faxe Kommune har fået 600 borgerhenvendelser om mobildækning i kommunen – og de er nu videregivet til telebranchens rejsehold.

Faxe Kommune har i dag, mandag den 12. september holdt møde med telebranchens rejsehold, hvor vi overleverede en kortlægning af de 600 borgerhenvendelser om mobildækning i kommunen.

De mange borgerhenvendelser er indsamlet efter at kommunen i august måned spurgte borgerne om hvordan mobildækningen er rundt omkring i kommunen.

Læs også: Hvordan er mobildækningen i Faxe Kommune?

– Vi er glade for de mange bidrag, vi har modtaget for at kortlægge mobildækningen, og indtil vores næste møde i november vil rejseholdet sammenligne resultaterne med deres egne. Vi håber derfor på et godt og opdateret udgangspunkt, når vi skal finde en løsning, der kan forbedre mobildækningen i kommunen, udtaler Ib Østergaard, der er centerchef for HR, Økonomi og IT.

Kommentarer