Haslev

Kommunen har opsagt kontrakt om buskørsel

Faxe Kommune har opsagt en stor kontrakt med Ørslev Turisttrafik godt to år før kontraktens udløb

Faxe Kommunes Ungdomsskole indgik i oktober 2010, en kontrakt Ørslev Turisttrafik, om blandt andet ældrekørsel, der garanterede en betaling til busselskabet på 1,5-2 millioner om året i fem år.

I maj måned 2012 kom det frem at den 5-årige kontrakt, kun er underskrevet af tidligere ungdomsskoleleder Tim Arnoldi, hvilket er ulovligt.

Læs også: Sår tvivl om buskontraktens lovlighed

Hvis en kontrakt løber længere end en byrådsperiode, kræves der normalt mere end én underskriver.

Læs også: Tim Arnoldi er blevet fritstillet

Samtidigt blev det konstateret at opgaven ikke har været sendt i udbud. Det er også ulovligt idet offentlige opgaver til over 500.000 kroner, der løber over en periode på 48 måneder skal sendes i udbud.

Læs også: Buskørsel skulle have været sendt i udbud

Faxe Kommunes Ungdomsskoles buskørsel gav sidste år et underskud på 3.996.000 kroner, blandt andet fordi kommunen, i henhold til den indgåede kontrakt, har været forpligtet til at betale for timer, hvor busselskabet ikke har kørt for kommunen.

Læs også: Uddannelsesudvalget vil opsige buskontrakt

I juni måned kom det desuden frem at Ørslev Turisttrafik i en længere periode konsekvent er kommet for sent til Dagcenterkørslen, så den har taget længere tid og dermed er blevet dyrere. Uddannelsesudvalget ønskede derfor at Ungdomsskolen kom ud af kontrakten med Ørslev Turisttrafik.

Det er muligt at opsigelsen kan betyde at kommunen får et erstatningskrav fra Ørslev Turisttrafik.

Faxe Kommune har indkaldt Ørslev Turisttrafik til et møde den 12. november, hvor parterne skal finde ud af hvordan samarbejdet skal stoppe.

Kommentarer