Samfund

Kommunen ignorerer egen analyse af vandkvaliteten

Ifølge en analyse er hovedparten af alle vandløb i Faxe kommune i en god økologisk tilstand, heriblandt Stenkilde Bæk, Freerslev Mølleå, Fakse Å, Lille Å, Orup Bæk, Herreds Bæk, Troelsbæk og Orned Bæk.

I Faxe Kommune var der tilbage i 2013 var der cirka 2.750 ukloakerede ejendomme. Heraf har cirka 1.750 ejendomme udledning til dræn, vandløb og søer, der er omfattet af rensekrav i statens vandplaner. Omkring 1.000 ejendomme har tilstrækkelig rensning eller ligger i områder uden rensekrav.

Læs også: 1.800 ejendomme rammes af spildevandsplanen

De resterende omkring 1.800 husejere har fået et påbud af Faxe Kommune om at rense spildevandet, på trods af at mange af kommunens vandløb opfylder de statslige vandplanser miljøkvalitetskrav. Det fremgår af en analyse bestilt af Faxe Kommune og foretaget af Orbicon i 2010.

Ifølge en analysen er hovedparten af alle vandløb i Faxe kommune målsat til god økologisk tilstand, heriblandt Stenkilde Bæk, Freerslev Mølleå, Fakse Å, Lille Å, Orup Bæk, Herreds Bæk, Troelsbæk og Orned Bæk.

Alligevel har Faxe Kommune udstedt en lang række påbud om at spildevandet skal renses i oplandet til ovennævnte vandløb.

Miljøminister Esben Lunde Larsen præciserede tilbage i marts måned at:

’Det er således en forudsætning for, at der kan afgives påbud, at der er tilstrækkelig dokumentation for forurening af det konkrete vandområde, som er omfattet af krav om indsats i vandplanerne’.

Læs også: Kommunen skal foretage en konkret vurdering

Lidt om Orbicon’s analyse

I Danmark baseres vurderingen af god økologisk tilstand på vandløbets faunaklasse bestemt ved DVFI (Dansk Vandløbs FaunaIndeks). Normale vandløb skal have en faunaklasse på 5 eller 6 for at opnå god økologisk tilstand, mens blødbundsvandløb skal have en faunaklasse på 4. Stærkt modificerede eller kunstige vandløb kan opnå god økologisk tilstand ved en faunaklasse på mellem 4 og 6.

Orbicon konkluderer i analysen fra september 2010 at hovedparten af alle vandløb i Faxe kommune målsat til god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Enkelte vandløb med en højere miljøtilstand er målsat med en faunaklasse på både 6 og 7. Det gælder delstrækninger i Lille Å, Orup Bæk og vandløb i Suså-systemet. Andre vandløb er målsat lavere med krav til faunaklasse på 4, nedstrøms Nielstrup Sø, nedstrøms i Kruse Bæk og i Orup Bæk, samt i Lavella Bæk og tilløb til Præstø Fjord. Endelig er der ikke oplyst noget miljømål for en del vandløbsstrækninger i oplandet til Østersøen og enkelte i Suså-systemet.

Derudover skal alle vandløb have god kemisk tilstand vurderet ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer /1,2,3/, men miljømålet for god økologisk tilstand er i vandplanerne /1,2,3/ alene fastsat ud fra smådyrsfaunaen og DVFI.

Her viser analysen af vandløbene i Faxe kommune at enkelte vandløbsstrækninger opfylder kravet til god økologisk tilstand, det er Stenkilde Bæk og Freerslev Mølleå i Køge Bugt oplandet, Fakse Å, Lille Å, Orup Bæk og Herreds Bæk i oplandet til Østersøen og en del strækninger i øvre Suså-systemet, Troelsbæk og Orned Bæk i oplandet til Smålandsfarvandet.

Men mange vandløb vurderes ikke at opfylde kravet til god økologisk tilstand og i mange vandløb kan tilstanden ikke vurderes på grund af manglende datagrundlag.

Recipientvurderingen var baggrundsrapport til kommunens spildevandsplan.

Man kan downloade Orbicon’s recipientvurdering fra kommunens hjemmeside (pdf)

Kommentarer