Kommunen køber Fakse Sygehus af regionen

Faxe: På Byrådsmødet d. 25. august 2011 blev det besluttet at Faxe Kommune køber Fakse Sygehus af Region Sjælland for 22 mio. kr. med overtagelse 1. januar 2014
Regionen og kommunen er i fællesskab i gang med at etablere Faxe Sundhedscenter på sygehusejendommen. Til dette projekt har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bevilget 24,9 mio. kr. Disse midler anvendes til istandsættelse, indretning, kompetenceløft, udstyr m.v. og kan ikke anvendes til køb af ejendommen.
Kommunen og regionen er blevet enige om en model, hvor regionen fortsætter sit ejerskab indtil 31. december 2013, således at kommunen indtil da lejer lokaler af regionen, hvorefter rollerne byttes om, således at kommunen overtager ejendommen den 1. januar 2014, og regionen forbliver i ejendommen som lejer.
Kommentarer