Haslev

Kommunen kontrollerer ikke krav om dansk løn

Faxe Kommune har indført krav om dansk løn på byggeopgaver, men kontrollerer ikke om kravet bliver overholdt

Ifølge Fagbladet 3F er løndumping et udbredt fænomen på kommunale byggerier. Nye tal viser at 42 procent af alle sager om løndumping foregår på offentlige byggerier betalt af skattekroner.

Kommunerne kan undgå løndumping på kommunens byggerier ved at indføre arbejdsklausuler i kontrakterne med de byggefirmaer, der skal bygge for kommunen. De såkaldte arbejdsklausuler stiller krav om dansk løn ved at henvise til ILO’s konvention 94.

Faxe Kommune hører til de 22 danske kommuner der har indført krav om dansk løn ved de byggeopgaver, der udføres for kommunens penge, men ikke stiller krav ved andre opgaver.

Kun 35 danske kommuner har indført krav om dansk løn ved alle opgaver der udføres på kommunens regning.

Hele 41 kommuner har overhovedet ikke stiller nogen krav, deri blandt Stevns Kommune.

Men af de i alt 57 kommuner, der har arbejdsklausuler, er det kun otte kommuner, der kontrollerer om de bliver overholdt.

Kilde: Aktindsigt fra Beskæftigelsesministeriet til Fagbladet 3F.

Kommentarer