Samfund

Kommunen søger en engageret miljømedarbejder

Brænder du for at beskytte natur og miljø samt yde god service over for landmænd og virksom-hedsejere? Så er det måske dig Faxe Kommune søger. 

Faxe Kommune Team Natur & Miljø søger en medarbejder til deres virksomheds- og landbrugsgruppe til at løse en lang række spændende og udfordrende opgaver på området. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Den nye miljømedabejder skal arbejde med myndighedsopgaver som tilsyn og sagsbehandling på virksomheds- og landbrugsområdet.

– I Faxe Kommune har vi stor fokus på den erhvervsrettede myndighedsbehandling i relation til vækst og udvikling, nedbringelse af sagsbehandlingstider, vejledning og dialog. Landbrug og virksomheder skal have god og kompetent service, når de har brug for det, dvs. ved etablering, udvidelse og ændringer, oplyser teamkoordinator Poul Jensen i Team Natur & Miljø til Netavisen Faxe.nu. Og han fortsætter:

– Samtidig har vi stor fokus på, at udvikling af landbrug og virksomheder skal ske i respekt for natur og miljø samt under hensyn til omboende.

– Vi lægger vægt på den gode og konstruktive kommunikation med erhvervsdrivende og borgere, hvor vi prioriterer åbenhed og formidling meget højt.

– Overordnet er det vores mål at gøre afstanden kort mellem borgere, politikere og administration samt at løse de kommunale opgaver i dialog med det omgivende samfund i overensstemmelse med de politiske fastlagte rammer, afslutter Poul Jensen.

Interesserede er meget velkommen til at ringe til teamkoordinator Poul Jensen på telefon 23 64 41 14.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. marts 2017.

Stilllingen kan søges via jobopslaget her.

Om Team Natur & Miljø

I Team Natur & Miljø er der 13 engagerede medarbejdere, som arbejder med alle opgaver indenfor landbrug, virksomheder, spildevand, natur, vandløb, drikkevand, jord og affald.

Den nye medarbejder vil indgå i vores landbrugs- og virksomhedsgruppe, som består af i alt fem medarbejdere, som selv planlægger, prioriterer, fordeler og løser de mange forskellige opgaver i et udviklende fagligt samarbejde.

Kommentarer