Kommunen sparede en mio. kroner ved udlicitering

Faxe Kommune: Udlicitering af hjælpemiddelområdet har sparet kommunen for mange penge
Faxe kommune har sparet knap 650.000 i 2010 ved at udlicitere af hjælpemiddelområdet, hvilket svarer til en besparelse på knap 25%, viser en rapport fra Udbudsrådet.
Men direktøren for Falck Hjælpemidler, Brian Jørgensen mener at Faxe Kommune har sparet endnu mere end det undersøgelsen viser.
-Det er rigtigt, at det sparede beløb nok er højere end de 650.000 kroner. Det ligger nok nærmere omkring en million kroner, når man regner det hele med, siger Mogens Stilhoff, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Faxe Kommune til Dagbladet.
Før kommunesammelægningen brugte Haslev, Rønnede og Faxe forskellige systemer og der var en hjælpemiddelstation hvert sted. Det skriver Dagbladet.
Hjælpemiddelområdet i Faxe Kommune varetages nu af Falck Hjælpemidler, der drives fra en hjælpemiddelstation i Greve, hvorfra levering til hele Faxe Kommune foregår. Her foretages reperationer af hjælpemidlerne også. Herved opnås stordriftsfordele.
Rambøll har foretaget en undersøgelse, der viser at otte ud af ti kommuner har sparet mellem ni og 40 procent på hjælpemiddelområdet og samtidigt opnået det samme eller et bedre serviceniveau.
Kommentarer