Kommunens frivilige hyldes i Rønnede Hallen

Rønnede: Erhvervs- og Kulturudvalget uddeler henholdsvis Fritidsprisen, Ungdomslederprisen og Mesterskabspriserne i Rønnede Hallen onsdag aften.
Onsdag den 18. marts har Erhvervs- og Kulturudvalget inviteret til uddeling af henholdsvis Fritidsprisen, Ungdomslederprisen og Mesterskabspriserne i Rønnede Hallen. Det er desværre kun for særligt tilmeldte, da der ellers ikke er plads nok i hallen.
Arrangementet starter med Musikalsk underholdning ved Faxe Blæserne, hvorefter Dorte Nybjerg, der er formand for Erhvervs- og Kulturudvalget, byder velkommen.
Den første pris der uddeles er Ungdomslederprisen, der i år går til Lea Dinesen fra Teestrup 4H.
Læs også: Faxe Kommune hylder de frivillige
I aftenens løb er der musikalsk underholdning v/ Faxe Musikskoles band ”Rockrødderne” samt en opvisning i trampolinspring v/ Haslev Trampolin- & Turngymnaster (HTT).
Desuden vil kredsleder Kjeld Nielsen fra FDF give en kort introduktion til FDF Haslev samt instruktion i klatring på den mobile klatrevæg, som kan afprøves i pausen.
I pausen byder kommunen desuden på kaffe/the og kage.
Efter pausen uddeles Fritidsprisen, der i år går til Haslev Amatør Bokse Klub.
Læs også: Haslev Amatør Bokseklub har fået Fritidsprisen 2014
Følgende sportsudøvere får mesterskabspriser i år:
- Triatleter fra 2-tri Haslev
- Skytter fra Kongsted Skytteforening
- Skytte fra Faxe Skytteforening
- Badmintonspiller fra Haslev Badmintonklub
- Roere fra Roklubben Viking
- Rytter fra Haslev Køre- og Rideforening
- Trampolinspringere og gymnaster fra Haslev Trampolin- & Turngymnaster (HTT)
Kommentarer