Samfund

Kommunens ’Gadeteam’ hjælper socialt udsatte

Hvis man er bekymret for en nabo, en pårørende eller lignende, kan man kontakte kommunens ’Gadeteamet’.

Faxe Kommune har et gadeteam for socialt udsatte mennesker.

Gadeteamet kan eksempelvis hjælpe med etablering af kontakt til læge, pleje, rusmiddelbehandling eller social støtte. De kan også hjælpe med at få genoprettet strøm i boligen, udfylde ansøgninger eller forebygge hjemløshed.

Gadeteamet består af en sygeplejerske og en socialarbejder.

Læs også: Gadeteam har hjulpet 45 udsatte borgere

Sygeplejersken tilbyder vurdering af helbredstilstand og kan give almen sygepleje, sårpleje og lignende.

Socialarbejderen tilbyder råd og vejledning om kommunens tilbud, kan være støttende i kontakten til det offentlige samt i forhold til eventuelle ansøgninger. Herudover kan socialarbejderen tilbyde rusmiddelrådgivning og øreakupunktur (NADA).

Gadeteamet kan formidle kontakt til relevante samarbejdsparter, for eksempel praktiserende læge, sygehus, Rusmiddelcentret, hjemmesygeplejen eller psykiatrien. De kan efter behov ledsage borgeren eller besøge borgeren under indlæggelse.

Hvis man er bekymret for en nabo, en pårørende eller lignende, kan man kontakte ’Gadeteamet’ direkte:

Mia Sørensen, socialsygeplejerske på telefon 5120 6816. Træffes kun mandage og torsdage i dagtimerne. E-mail misob@faxekommune.dk

Jørgen Olsen, socialkonsulent på mobil 2260 2002. Træffes bedst mandage og torsdage. E-mail jol@faxekommune.dk

Man kan læse mere om gadeteamet på kommunens hjemmeside.

Kommentarer