Haslev

Kommunens konsulent giver gode råd

sundhedssamtale_2

Faxe Kommune: Borgere, der har kroniske sygdomme eller er overvægtige, kan få individuel rådgivning af kommunens sundhedskonsulent

Faxe Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse tilbyder alle voksne, der har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og/ eller diabetes type 2 eller vejer for meget, sundhedssamtaler med en sundhedskonsulent, der er uddannet indenfor kostområdet.

Man har mulighed for at få to-tre individuelle samtaler. Sundhedssamtalen varer cirka en time og der er cirka en måned mellem samtalerne. Det er gratis at deltage.

Sundhedssamtalerne tager udgangspunkt i hverdagen. Emner i samtalerne omhandler ofte mad og motion, men kan også omhandle alkohol, rygning, søvn eller andet.

Eksempler på emner er:

• Hvordan kommer jeg i gang med motion?
• Hvordan får jeg skåret ned på mængden af aftensmad?
• Hvordan slipper jeg af med min kage/ sukkertrang?
• Hvordan finder jeg tid til motion i en presset hverdag?
• Hvordan finder jeg overskud til en gåtur?
• Hvordan kan jeg få flere grøntsager til min mad?

Der er mulighed for at blive vejet ved samtalerne.

Man skal være over 18 år og være indstillet på selv at arbejde aktivt med at ændre vaner.

Læs mere om sundhedssamtalerne på kommunen hjemmeside:

Sundhedssamtaler til voksne med overvægt

Sundhedssamtaler til voksne med kronisk sygdom

 

 

 

Kommentarer