Hvordan måler vi kommunal CO₂-udledning? Og hvordan sammenligner vi kommunernes CO₂-opgørelser? Værktøjet Energi- og CO₂-regnskabet kan netop dét – og nu relanceres værktøjet i et samarbejde mellem Energistyrelsen, KL, Realdania, Region Hovedstaden og 29 kommuner fra hele landet.

De seneste år har Energistyrelsen udviklet på Energi- og CO₂-regnskabet – et værktøj, hvor kommunerne årligt kan få opgjort deres drivhusgasudledning på en ensartet måde. Lige nu eksisterer det online værktøj i en betaversion, og værktøjet udvikles efterhånden, som det bruges. For at sikre ejerskab og videreudvikling af Energi- og CO₂-regnskabet er en række kommuner nu gået ind i et samarbejde med Energistyrelsen, KL og foreningen Realdania om at få det fælles værktøj helt i mål med hjælp fra Energiforum Danmark og Gate 21.

– Energi- og CO₂-regnskabet er vigtigt, fordi det giver alle kommuner – store som små – en enkel og omkostningseffektiv mulighed for årligt at opgøre drivhusgasudledninger – og dermed få tal og fakta til kommunale klimaregnskaber. Og netop dét er ekstremt vigtigt, så kommunerne kan se, at de arbejder sig i den rigtige retning klimamæssigt. En anden fordel er, at det er en ensartet metode, der gør det lettere at gå sammen om løsninger på tværs af kommunegrænser og samtidig lære af hinandens erfaringer, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate 21 og understreger, at det stadig er muligt for kommuner at blive en del af samarbejdet.

Kommuner får indflydelse mod lille årlig investering

Energi- og CO₂-regnskabet er hidtil udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. De tre parter er også fremadrettet en del af en styregruppe, som nu får følgeskab af tre kommuner. Energistyrelsen er fortsat formel ejer af værktøjet. De kommuner, der går ind i projektet, får direkte indflydelse gennem en arbejdsgruppe, som stiller forslag til, hvilke udfordringer, der skal fokuseres på. Det koster en kommune 15.000 kroner årligt at få adgang til værktøjet og dermed også at kunne deltage i at udvikle Energi- og CO₂-regnskabet.

Realdania har netop godkendt en ny toårig bevilling, der foruden at yde et grundbidrag til udviklingen af værktøjet matcher de bidrag, kommunerne indbetaler i 2019 og 2020. Det er hensigten, at bevillingen skal accelerere udviklingen af værktøjet og styrke den kommunale forankring, så værktøjet efter en overgangsperiode kan overgå til kommunerne.

– Det relancerede Energi- og CO₂-regnskab skal gøre det nemmere for kommunerne at arbejde strategisk med klima- og energiplanlægning. Som den globale klimasituation er lige nu, er det helt nødvendigt, at byer verden over får de bedste muligheder for at bidrage til at løse klimaudfordringerne. Vi har netop lanceret klimaprojektet DK2020, hvor 20 danske kommuner skal i gang med at udvikle topambitiøse klimaplaner med hjælp fra verdens førende klimabyer. Blandt andet i det projekt kan det relancerede værktøj gøre stor nytte. Vi glæder os til at indgå i et tæt samarbejde med kommuner i hele Danmark om at videreudvikle værktøjet, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Kommuner får flere fordele ved Energi- og CO₂-regnskabet

Kommunernes årlige medfinansiering af værktøjet skal ses i lyset af, at mange kommuner allerede i dag udarbejder et årligt klima- og energiregnskab. Det kræver ofte mange ressourcer og kan være omkostningstungt især for mindre kommuner. Det betyder samtidig, at kommunernes lokale regnskaber ofte har forskellige datakilder og metoder.

– Med et fælles Energi- og CO₂-regnskab kan kommunerne spare ressourcer – og ikke mindst måle, hvorvidt egen klimaindsats giver grønne tal i klimaregnskabet – også i forhold til nabokommunen. Samtidig kan vi sikre, at værktøjet kan tale direkte ind i internationale rapporteringsstandarder – som eksempelvis Global Covenant of Mayors, siger Lars Thygesen, formand for Energiforum Danmark, og slutter:

– Vi håber, at rigtig mange kommuner kan se de mange fordele ved at videreføre Energi- og CO₂-regnskabet i fællesskab, så vi kan få et samlet overblik over drivhusgasser i Danmark, der opdateres løbende.

Samarbejdet har været under opstart siden slutningen af 2018 og blev formelt igangsat ved et stiftende styregruppemøde den 30. april 2019. Projektet løber foreløbig til udgangen af 2020, hvorefter ejerskabet af værktøjet efter planen vil overgå til kommunerne.

Kommunerne er: Albertslund, Ballerup, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Helsingør, Herning, Hjørring, Høje-Taastrup, Hørsholm, Lejre, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Næstved, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Svendborg, Vejen, Vordingborg, Aarhus.