Haslev

Koncert hos frikirken FaceOUT på fredag

Haslev: Frikirken FaceOUT inviterer på fredag til koncert med det australske, kristne, band The Ottos

Bandet består af fire søskende, Melissa, Jonathan, Billy og Sarah Otto. De optræder både individuelt og som en gruppe. Deres rolige, bløde og akustiske stil med en tvist af folk- og indie-genrerne er et sikkert kendetegn for deres musik. Teksterne, der er personlige og stærke, er nemme at relatere sig til.

Koncerten er gratis, men der vil blive samlet ind til en gave til dækning af bandets udgifter.

Efter koncerten er der servering hvor man også har mulighed for at møde musikerne.

Koncerten finder sted hos FaceOUT fredag den 27. januar klokken 19.30 og varer cirka to timer

FaceOUT – Haslev Frikirke bor Houmannsvej 2, 1 sal – 4690 Haslev, som nabo til fittness centeret.

Kommentarer