Koncert med Bente og Leif i Thorsborg Forsamlingshus

bente_og_leif

Faxe: Thorsborg Forsamlingshus inviterer til spisning og koncert med Bente Kure og Leif Ernstsen

Fredag den 15. november er der koncert med Bente Kure og Leif Ernstsen i Thorsborg Forsamlingshus i Store Torøje ved Faxe. Koncerten er første skridt i forsøget på også at benytte forsamlingshuset som kulturhus.

Bente Kure og Leif Ernstsen behøver vel næppe nogen præsentation. Gennem mange år har de været aktive på den danske folkscene, og været et af trækplastrene i både Tønder og Skagen, samt optrådt over hele landet sammen, hver for sig og i flere forskellige musikalske konstellationer.

Inden koncerten er der en tapas menu som er inkluderet i prisen på 200 kroner. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser.

I pausen er der tillige mulighed for at købe kaffe og kage.

Billetter kan købes på telefon 4276 7520.

Arrangementet støttes af Faxe kommune.

Koncerten foregår fredag den 15. november i Thorsborg Forsamlingshus, Kærsvænget 2, Store Torøje, 4640 Faxe. Dørene åbnes klokken 18.00.

Kommentarer