Koncert med CarteBlanche i Faxe Kirke

Faxe: Gratis koncert med Jazztrioen CarteBlanche i Faxe Kirke søndag eftermiddag.
Søndag den 15. marts klokken 15.00 er der gratis jazzkoncert, når CarteBlanche kommer til Faxe Kirke.
Jazztrioen CarteBlanche består af de tre musikere, Catrine Frølund på piano, Jacob Brandt Jensen på bas og Svend Pedersen på trompet.
Alle tre musikere er desuden komponister og arrangører, og værkerne, trioen optræder med, har således et særdeles personligt præg. Inspirationskilde til trioens musik er den nordiske og amerikanske sangbog, hvorfra der gerne leveres og fortolkes med respekt.
– Temaet for koncerten i Faxe Kirke er tidligt forår – for vi kan næsten ikke vente på, at foråret kommer til Danmark, står der i invitationen.
Der er gratis adgang til koncerten.
Kirkebilen kører. Ønsker man at benytte denne, kan den bestilles på Faxe Kirkekontor telefon 5671 3552, tast 1 senest fredag den 13.marts klokken 12.00.
Kommentarer