Haslev

Koncert med Claude Bourbon i Haslev fredag

claude_bourbon

Haslev: Haslev Folk Club afslutter efterårssæsonen med et besøg af Claude Bourbon på Haslev Bibliotek

Fredag den 21. november klokken 20 afslutter Haslev Folk Club efterårssæsonen med et besøg af Claude Bourbon på Haslev Bibliotek.

Claude Bourbon er en af verdens allermest spændende guitarister i dag. Hans stil ligner vel nærmest blues, men han er meget svær at putte i bås, fordi han er påvirket af så mange stilarter. Han er egentlig uddannet i klassisk guitar, men har efterhånden ladet sig påvirke af bl.a. blues, jazz, Østens musik, Americana, sydamerikansk og spansk musik og Western folk. Han kalder selv sin musik for ”Medieval & Spanish Blues”.

Claude Bourbon er født i Frankrig, men er vokset op i Schweiz, hvor han tog sin uddannelse som klassisk guitarist. Siden har han rejst rundt i hele verden og høstet stor anerkendelse. De senere år har han boet i London og været under indflydelse af engelsk og amerikansk musik.

Claude Bourbon er ikke blot en fantastisk guitarist, men også en glimrende sanger med en følsom ”bluesstemme”.

Billetterne koster 120 kroner og de kan bestilles på Haslev Folk Clubs hjemmeside eller hos Focus, Haslev på telefon 5631 1140.

Resterende billetter sælges ved indgangen. Dørene åbnes klokken 19:30.

Koncerten med Claude Bourbon finder sted fredag den 21. november klokken 20 i Haslev Biblioteks store sal.

Kommentarer