Kongsted Kirke søger en kirkesanger

Kongsted: Kongsted Kirke søger en fleksibel kirkesanger med et stort kendskab til salmer og sange
Stillingen som kirkesanger ved Kongsted kirke, Tryggevældeprovsti er ledig og ønskes besat per 1. oktober. Stillingen er på 312 timer årligt, svarende til 6 timer ugentligt.
– Vi er et aktivt sogn, som prioriterer et frodigt kirkeliv og godt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi vægter musikken højt i forbindelse med gudstjenester, står der blandt andet i jobannoncen.
Kirkesangeren forventes at deltage i gudstjenester og kirkelige handlinger på lørdage, søndage og helligdage i Kongsted kirke, i samarbejde med præst og organist.
Kirken søger en kirkesanger, som er i stand til at varetage de enkelte opgaver med indlevelse og engagement, som er åben for alle musikgenrer samt har et bredt kendskab til og en stor fleksibilitet med hensyn til salme- og sangvalg.
Man kan læse mere om stillingen på Jobindex.dk.
Interesserede er velkomne til at kontakte organist Lene Hemmingsen på telefon 5577 2050 eller kontaktperson Birthe Frandsen på telefon 2146 8976
Ansøgning med relevante bilag sendes inden den 20. august til Kongsted Kirkes kontor eller per e-mail til birthe.poul.frandsen@mail.dk.
Kommentarer