Kongsted Skytteforening deltog i DM i Vejle lørdag

Kongsted: De unge skytter fra Kongsted Skytteforening deltog i lørdags i DM i Vingsted Skyttecenter ved Vejle.
Lørdag den 12. september var de unge skytter fra Kongsted Skytteforening, til DM i Vingsted Skyttecenter ved Vejle
Kongsted Skytteforenings Børnehold (Kamilla Jakobsen, Cindy Dahl, Tobias Ellehøj og Rasmus Caspersen) var udtaget til DM, på afstanden 50 meter. Da de skulle skyde første gang klokken 13:15, blæste det kraftigt op hvilket påvirkede resultaterne meget. Holdet opnåede en flot placering som nummer 12, med 785/34 point, ud af 35 hold fra hele landet.
Individuelle resultater i børneklassen på 50 meter. Her blev Kamilla Jakobsen nummer 10 med 399/22 point, Tobias Ellehøj nr. 58 med 396/19 point, Rasmus Caspersen nr. 79 med 395/15 point og Cindy Dahl nr. 140 med 390/21 point
I Juniorklasse 2, blev Peter H. Nielsen nummer 21 i indledende med 197/8 point, sammenlagt blev Peter nr. 37 med 392/18 point
Individuelt resultat på 200m, her blev Mette Hansen nr. 6. med 150/6 point i hovedskydningen, sammenlagt blev Mette nr. 11 på 200m. med 297/11 point
Individuelt opnåede kun 3. skytter præmiekravet. Mette Hansen på 200m. med 150/6 point, Kamilla Jakobsen på 50m. med 199/10 point og Peter H. Nielsen på 50m. med 197/8 point
– Tillykke med de flotte præstationer til de dygtige skytter fra Kongsted Skytteforening, siger Kurt Nielsen fra Kongsted Skytteforening
Foto: Kongsted Skytteforenings børneskytter godt klædt på med nye sportstasker til deres skytteudstyr. Skytterne set fra venstre; Kamilla Jakobsen, Cindy Dahl, Tobias Ellehøj, Rasmus Caspersen, Peter H. Nielsen og Mette Hansen
De nye sportstasker er sponseret af Karise Anlæg & Byg A/S, Østkystens Entreprenørfirma A/S, Sjællands Erhvervsbeklædning A/S, JFE i Viby Sjælland og Casper Bloch Tømrerfirmaet ApS i Gadstrup
Kommentarer